OM VÆRKERNE
Af Rikke Bjørn, 2018
Jeg arbejder med farver og geometriske kompositioner, hvor jeg undersøger farven, formen og fladen samt hierarkiet mellem de forskellige elementer. Jeg maler fordi jeg ikke kan lade være – arbejdet stimulerer mit behov for at skabe orden og struktur. De hårde kanter skaber sammen med farverne, en visuel ro, samtidig med at øjet udfordres. I mit farvevalg eksperimenterer jeg med hvordan opfattelsen af en farve, ændres i forhold til omgivelserne.
Jeg konstruerer mine kompositioner intuitivt i takt med at processen skrider frem og er dybt fascineret af, hvordan farverne interagerer med hinanden. Jeg arbejder sjældent med skitser, hvilket gør processen fri og åben. Jeg gennemarbejder nogle faste kompositioner direkte på lærredet, som efterfølgende danner udgangspunktet for en undersøgelse af, hvor meget jeg kan manipulere dem. Gennem arbejdet med specifikke tematikker, komponerer jeg nye værker og kompositioner.
FARVEMAGI
Af Trine Rytter Andersen, 2019
Et blik på Rikke Bjørns hjemmeside lader en forstå, at her findes en billedkunstner, som først og fremmest maler af kærlighed til farven – få har et så fint afstemt farvespektrum og ikke mange behersker farven med sådan et overskud og virtuositet som hun.
Som konkret maler er hendes udgangspunkt abstraktion, rum, bevægelse, flade og farve – INGEN farvestrålende, sammensmaskede og ekspressive malerier fra hendes hånd. Tværtimod! Rikke Bjørn er en mester i mønstergenkendelse og hun konstruerer derfor sine billeder ud fra præcise geometriske former og klart adskilte farvefelter på lærreder helt fri for konturlinjer.
Hendes kunst handler om en farves komplicerede forhold til andre farver og om hvordan farverne intensiverer, renser og aktiverer hinanden – og om hvordan den todimensionale billedflade bliver tredimensional ved hjælp af farvens optiske virkning.
Et stort forbillede er den tyske pioner og medlem af Bauhausgruppen: Joseph Albers (d. 1978), der ud over at give verden en række vidunderlige eksempler på bemestring af farven også har formuleret en formidabel farvelære, som mangen en maler in spe gennem årene har hengivet sig til – Rikke Bjørn er ingen undtagelse, og hun fortæller om sin lidenskab for farven, at hun som ung under besøg på Louisiana med sine forældre, igen og igen havnede foran Andy Warhols farvestrålende pop-artbilleder og altid glædesfyldt lod sig opsluge af Bridget Rileys hypnotiserende opart.
Hos Rikke Bjørn er interessen for farven livslang, og selv om hun af praktiske årsager har gået omveje, inden hun for alvor gav efter for sin trang til at male på fuld tid, har farveeksperimenter optaget hende siden barndommen, hvor hun utrætteligt lavede farvemønstre på ternet papir.
I dag arbejder hun også flittigt og uophørligt med at udvikle og raffinere sit eget unikke formsprog. Hun laver sjældent skitser, men begynder stille og tålmodigt på et nyt billede ud fra en intuition. Herefter males billedet stort set alene ud fra en meget stærk indre fornemmelse for, hvordan den ene farve ’kalder på’ den næste og en klar forestilling om, hvordan en formation afstedkommer en anden. Spændingsforholdet mellem farvernes intensitet og formernes ditto er helt afgørende og det intense studie af disse fænomener kræver et helt særligt nærvær af kunstneren og en nørdet lyst til virkelig at undersøge, hvordan tingene påvirker hinanden.
Rikke Bjørn er konstant på udkig efter muligheder for at manipulere og trække sit udtryk i nye retninger: lade farven smelte sammen med formen, brede den ud eller afskærme den. Lade en detalje fra et billede blive springbræt for et andet. Ind imellem bruger hun det digitale rum som legeplads for ideer, som hurtigt kan afprøves der, inden hun underkaster de bedste ideer den langt mere møjsommelige proces det er at male motivet frem på lærredet.
Foran lærredet handler alt om energi, rum, farve og form. De optiske fænomener interesserer Rikke Bjørn på en besættende facon, som tvinger hende til at arbejde med maleriet i timevis, og hun får sin energi af at tage livtag med farven og give den en scene, hvorfra den kan byde beskuerens øje op til dans! Hun elsker, hvordan farven skaber rum og hvorledes optiske virkninger skaber effekter på lærredet, så det ophører med at være fladt. Hun arbejder helst på halvstore formater, da de passer bedst til hendes intuitive proces, hvori hendes egen krop spiller en afgørende rolle - billedet skal forholde sig til kroppen, tale til sanserne hos beskueren, præcis som det opstår på baggrund af en kropslig og ikke sproglig erfaring hos kunstneren.
Billeder hvorpå farven foldes ud, kan nogle gange virke på os med en metafysisk skønhed: farvernes styrke og deres optiske effekter vækker en ur bevidsthed gemt dybt i os, som er grænseløs og evig og som derved transcenderer tid og rum. Rikke Bjørns billeder udståler en universel skønhed - farvemagi - som kan aflæses intuitivt og registreres som en form for stilfærdig indre begejstring - noget energetisk - en vibration - en kode, der berører hjertet.
GENERELT OM KONKRET KUNST
Kilde: Kunsten.dk
Kunst sammensat af enkle, nonfigurative visuelle former og forbundet med en opfattelse af struktur som et sammenhængende organisationsprincip (Theo van Doesburg: Den konkrete kunsts manifest, 1930). Navnet blev foretrukket fremfor abstrakt kunst, fordi kunstnernes aktivitet er det modsatte af abstraktionsprocessen. Max Bill definerede konkret kunst som bestræbelsen på "at vise abstrakte tanker i en sanselig og håndgribelig form".